Hvad er nyt i Umbraco 10?

Kategori

  • #Umbraco 10,
  • #TailwindCSS

Dato

7. juli 2022

Se også

Hvad er nyt fra Umbraco 9 til 10

Historisk set har vi været vant til at en ny major version af Umbraco betød store ændringer, og svære opgraderingsbetingelser.

Det er ikke tilfældet her.

Umbraco 10 er en forholdsvist lille opdatering, som dog har store fremtidsmæssige udsigter.

Opdateret .net framework

Det underliggende framework er opdateret så den nu igen kører på det nyeste .net (version 6 som udkom i november 2021.

Simplere fil-arkitektur

Herudover er der ændret en smule i selve arkitekturen i Umbraco, sådan at du som udvikler har langt mindre filer at forholde dig til. Dette betyder at for udvikleren er løsningen meget mere simpel at overskue, og opgraderinger vil være nemmere at gennemføre efterfølgende fordi du ikke skal tage stilling til hvilke filer der må overskrives og hvilke der ikke må.

Moderne billedeformater

Med opgraderingen, er det medfølgende billedebibliotek også opdateret, således at det kan generere billeder i WebP format. WebP formatet er et moderne billedeformat, der fylder en del mindre end de gængse png og jpg formater.

Umbraco 9 kunne ikke dette uden særtilpasninger, så det er godt at dette nu bare virker ud af boksen, og det er derfor nemmere at få gode Lighthouse scores fremover.

Officiel Mac/Linux support

Hvor Umbraco 9 kunne køre på andet end Windows, men det ikke var officielt understøttet, har Umbraco nu valgt at sige at de officielt understøtter Linux.