Den nye kundeportal skal øge selvbetjeningen, optimere brugervenligheden og mindske de interne arbejdsgange - kort sagt, effektivisere salgsprocessen til gavn for både Elektro-Isolas sælgere og ikke mindst deres kunder.
Elektro-Isola A/S, en af verdens førende producenter af kompositmaterialer til højteknologiske funktioner inden for bl.a. transformatorer, e-mobilitet, medico og transportindustrien, håndterer hundredvis af tilbud om måneden til kunder over hele verden. Tidligere foregik al salg og rådgivning over telefon, mail eller ved fysiske møder, men med en ny kundeportal er online selvbetjening blevet et vigtigt fokusområde for Elektro-Isola.
”Med den nye kundeportal har vi forbedret kundeoplevelsen og effektiviseret vores interne processer. Kunderne får hurtigere svar og større fleksibilitet, mens vores sælgere bruger mindre tid på tidskrævende, manuelle ordrer og mere tid på det, der virkelig gør en forskel - kvalificeret rådgivning”
Hans Løve
CCO hos Elektro-Isola
Foruden skræddersyede funktioner som tilbudshåndtering, adgang til kundespecifikke priser, genberegning af tidligere ordrer samt fakturaoverblik, er avanceret produktkonfiguration en af de helt store fordele ved Elektro-Isolas nye kundeportal.
Sælgerne brugte tidligere meget tid på at gennemgå specifikationer på standardrør og udsavede rør med kunderne. Den proces er nu optimeret med en intuitiv rørkonfigurator, hvor kunderne selv kan sammensætte deres rør med præcise mål, materialer og funktioner.
Med få klik får de en detaljeret prisberegning i realtid og kan generere et tilbud, som efterfølgende sendes direkte til kundens mail.
Selvom konfigureringen nu er automatiseret, er rådgivningen ikke skåret væk. Rørkonfiguratoren giver intelligente anbefalinger, der kan optimere produktionen og reducere spild. For eksempel kan kunderne få forslag til bestillingsmængder, der minimerer skæreaffald og sænker enhedsomkostninger - en indsigt, der tidligere krævede direkte kontakt med salgsafdelingen.
Rørkonfiguratoren er som resten af kundeportalen baseret på Umbraco med tæt integration til Elektro-Isolas eksisterende forretningssystemer, herunder NAV og SharePoint. Det sikrer ikke kun en smidig tilbudsproces for kunderne men sparer også tid for sælgerne og reducerer risikoen for manuelle fejl.
"Vi har været rigtig glade for samarbejdet. Fra starten har vi følt os i trygge hænder, og den løbende opfølgning og gennemsigtighed i projektstyringen har været en stor fordel. Det har givet os et klart overblik og gjort, at vi har følt os helt tæt på processen og det team hos Ecreo, der udviklede løsningen"
Melanie Müller Uglebjerg
Marketing Coordinator hos Elektro-Isola
Gennem hele projektet har der været fokus på tæt samarbejde, gennemsigtighed og struktur. Med faste statusmøder og detaljerede projektrapporter hver 14. dag har Elektro-Isola haft et klart overblik over fremdriften, timeforbrug og eventuelle udeståender. Og den direkte kommunikation med både projektledere og især udviklere, når det kom til selve løsningen, har sikret en strømlinet proces.
Giv Martin et kald
eller send ham en mail
Ecreo
Stærmosegårdsvej 8
5230 Odense M
+45 70 23 71 71
info@ecreo.dk
CVR 30 70 82 53
Eksklusiv markedsanalyse