Hvad, hvorfor og hvordan? Formålet er at skabe en fælles digital standard, der gør det muligt at spore et produkts fulde livscyklus – fra råmaterialer og produktion til distribution, forbrug og genbrug.
Det Digitale Produktpas (DPP) er et EU-initiativ designet til at revolutionere produkttransparens og bæredygtighed på tværs af industrier. Formålet er at skabe en fælles digital standard, der gør det muligt at spore et produkts fulde livscyklus – fra råmaterialer og produktion til distribution, forbrug og genbrug.
Ved at centralisere produktdata og gøre dem lettilgængelige via digitale medier som QR-koder, NFC-chips eller RFID-tags, vil DPP give virksomheder, forbrugere og myndigheder en hidtil uset indsigt i produktets miljøaftryk, materialer og vedligeholdelsesmuligheder.
I takt med øget fokus på klima, miljøpåvirkning og cirkulær økonomi har EU vedtaget Ecodesign-forordningen (ESPR), der gør det obligatorisk for udvalgte produktkategorier at have et digitalt produktpas.
EU’s strategi bygger på den antagelse, at digitale løsninger kan lette overgangen til mere bæredygtig produktion og forbrug. Med en digital standard sikres det, at produktdata bliver ensartede og lette at tilgå for alle aktører i værdikæden.
Implementeringen af DPP sker i etaper, hvor EU har identificeret de første produktkategorier, der bliver omfattet af de nye regler:
DPP er i praksis en digital profil for et produkt, der indeholder nøgleinformationer, som er afgørende for dets miljømæssige, økonomiske og funktionelle egenskaber.
Adgangen til DPP kan variere afhængigt af brugerens behov. Myndigheder, virksomheder og forbrugere kan få adgang til forskellige niveauer af data, så de kun ser de oplysninger, der er relevante for dem.
Det digitale produktpas opdateres løbende gennem produktets livscyklus og kan indeholde:
Detaljer om, hvor de forskellige materialer, der udgør produktet, kommer fra. Dette kan spænde fra forsyningskæden af råmaterialer til produktionsprocessen.
Det samlede energiforbrug og de ressourcer, der kræves i produktionsprocessen, hvilket bidrager til at vurdere produktets miljømæssige fodaftryk.
Oplysninger om produktets samlede CO2-aftryk og miljøpåvirkninger i hele dets livscyklus – med henblik på at fremme bæredygtige valg.
Produktets designegenskaber, der gør det nemt at reparere, opgradere og vedligeholde, hvilket fremmer holdbarhed og bæredygtighed.
Produktets egenskaber, der påvirker dets genanvendelighed og muligheder for korrekt affaldshåndtering.
Eksempel: En virksomhed producerer en ny type genanvendelig smartphone:
Dette hierarki sikrer, at data kan bruges fleksibelt afhængigt af brugssituationen.
I et Digitalt Produktpas er det producenten, der indsamler og strukturerer data om produktet. Men:
Producentens råderum:
Hvis producenten vil differentiere sig på bæredygtighed, kan mere detaljeret batchdata være en konkurrencefordel – men det er altså frivilligt ud over minimumskravene.
Det Digitale Produktpas er ikke kun en regulatorisk forpligtelse – det giver også konkrete fordele:
Større indsigt i produkternes kvalitet og miljøpåvirkning.
Mulighed for at vælge bæredygtige produkter med verificeret oprindelse.
Bedre reparation og genbrugsmuligheder.
Bedre kontrol med produkters miljøpåvirkning og reguleringsoverholdelse.
Øget mulighed for at sikre en mere cirkulær økonomi.
For at lette overgangen kan virksomheder benytte PIM-løsninger, som sikrer en automatiseret proces for produktdatahåndtering. Ved at integrere med EU’s DPP Central Registry kan virksomheder reducere administrative omkostninger og samtidig sikre compliance.
For at være klar til DPP skal virksomheder begynde at kortlægge deres produktdata og vurdere, hvordan de håndterer information om materialer, produktion og livscyklus.
Hvordan er det nu med ESG, CSRD, ESRS og DPP?
Find ud af mere her.
En ramme til at kategorisere bæredygtighedsdata.
Bruges til at forstå og evaluere en virksomheds påvirkning og indsats inden for miljø, sociale forhold og ledelse.
ESG er ikke i sig selv en regulering, men et klassifikationssystem, som ligger til grund for de øvrige initiativer.
Et EU-direktiv, der trådte i kraft i 2023 og gælder fra regnskabsåret 2024.
Gør bæredygtighedsrapportering obligatorisk for store virksomheder (flere end 500 ansatte).
Kræver, at virksomheder integrerer bæredygtighed på linje med finansielle nøgletal.
Formålet er at sikre, at investorer og interessenter har adgang til sammenlignelige, troværdige og verificerbare ESG-oplysninger.
Det konkrete rapporteringsværktøj, der operationaliserer CSRD.
Indeholder over 1100 målepunkter, som hjælper virksomheder med at strukturere og rapportere ESG-data korrekt og konsistent.
Dækker bl.a. klima, biodiversitet, cirkulær økonomi, arbejdsforhold og anti-korruption.
Vigtige for at skabe datagrundlag, der kan bruges i fx DPP og grøn finansiering.
Et digitalt produktpas, der følger hvert enkelt produkt og indeholder bæredygtighedsinformation.
Bliver obligatorisk for en række sektorer (elektronik, tekstil, byggeri) som en del af EU’s Ecodesign-forordning.
Indeholder data om bl.a. levetid, CO₂-aftryk, kemikalier, ressourceforbrug, genanvendelighed mv.
Forbinder produktdata med virksomhedens ESG-data via f.eks. ESRS.
ESG er grundlaget – det er de typer data og forhold, man gerne vil rapportere på.
CSRD er lovgivningen, der gør det obligatorisk at rapportere ESG-oplysninger.
ESRS er den praktiske standard, man bruger til at gennemføre CSRD-rapporteringen.
DPP er en konkret anvendelse af ESG-data på produktniveau og skaber gennemsigtighed for forbrugere og samarbejdspartnere.
Disse tiltag styrker:
Gennemsigtigheden i værdikæder.
Virksomheders mulighed for at arbejde strategisk med bæredygtighed.
Adgangen til grøn finansiering og offentlige udbud.
Forbrugerens mulighed for at træffe bæredygtige valg.
For at lette overgangen kan virksomheder benytte PIM-løsninger, som sikrer en automatiseret proces for produktdatahåndtering. Ved at integrere med EU’s DPP Central Registry kan virksomheder reducere administrative omkostninger og samtidig sikre compliance.
For at være klar til DPP skal virksomheder begynde at kortlægge deres produktdata og vurdere, hvordan de håndterer information om materialer, produktion og livscyklus.
Giv Martin et kald
eller send ham en mail
Ecreo
Stærmosegårdsvej 8
5230 Odense M
+45 70 23 71 71
info@ecreo.dk
CVR 30 70 82 53
