Ecreo bidrager til Umbraco 8.2

Vores egen Søren har bidraget til udviklingen af Umbraco—og det er vi mega stolte over!

Kategori

  • #Udvikling,
  • #Umbraco

Dato

2. oktober 2019

Søren Arbejder

Umbraco arbejder hele tiden på at forbedre brugeroplevelsen, og lige nu ser vi frem til den næste opdatering, som kommer ud på tirsdag.

En af de bedste ting ved Umbraco er at det er open source, hvilket vil sige, at der er et stort fællesskab rundt om platformen, som bidrager til at forbedre og optimere platformen. En del af teamet hos Ecreo, tager del i dette arbejde for at sikre, at alle får en endnu bedre Umbraco-oplevelse i næste version. Her begraver vi konkurrence mellem bureauer og udvikler til det fælles bedste. Det giver så meget mening.

Næste version hedder Umbraco 8.2, og en del af forbedringerne i den nye version kommer fra Søren. Herunder dykker vi lidt dybere ned i hans bidrag.

47992089147 8A541b1fe1 K

Codegarden 19

Søren (længst til venstre) får overrakt sit trofæ—og bliver hyldet på scenen.

Forbedring af teksteditor

Hvis du er aktiv bruger af Umbraco, ved du også, at redaktøroplevelsen er noget af det vigtigste—og hvad er vigtigere end at skrive tekst? 

I tidligere udgaver af Umbraco var det ikke muligt at vælge hvilket format, den eksisterende tekst skulle have; man skulle altså fra start vælge det rigtige format. Hvis ikke man gjorde dette, måtte man skrive teksten på ny—med det rigtige format. Det er nu muligt i v8.2 med Sørens forbedring. Man kan nu ændre tekstens format selv om den allerede er skrevet.

Det lyder måske som en lille ting, men administrer du en hjemmeside med masser af indhold, sparer denne funktion dig for både tid og frustrationer.

Screenshots

Forbedring af teksteditor

Ny funktion sparer dig for både tid og frustrationer.

Nemmere redigering

Da version 8.0 blev lanceret i sommers, var en af de helt store nyheder "Infinite Editing". Infinite editing giver dig mulighed for at blive i kontekst, når du ændrer billeder, videoer og andet mediemateriale som redaktør.

Der er få ting værre for en redaktør, at ryge ud af kontekst, når der er mange sider, som skal ændres. Funktionen gør din hverdag mere behagelig 💕

Derfor er vi også stolte over, at Søren har forbedret en af sommerens helt store nyheder. I version 8.2 er det nu muligt at bruge infinite editing, når de enkelte dokumenttyper skal redigeres. Det gør det nemmere for udvikleren eller den avanceret bruger, at komme direkte til dokumenttypen.

Infinite editing

Nemmere redigering

Det er nu muligt at redigere dokumenttyper on-the-fly.

I sommers blev Søren udnævnt MVP (Most Valuable People) ved Umbraco. Det er vi mega stolte over, og det understøtter vores vision om at være Danmarks bedste til Umbraco

Vi elsker at designe og udvikle digitale løsninger og gode brugeroplevelser til vores kunder - og desto bedre Umbraco er, desto gladere er vores kunder. Det giver så meget mening for os. ❤

Kategori

  • #Udvikling,
  • #Umbraco
Martin Saaby

Martin Saaby

Business Developer

Vil du høre mere?

Telefon

Når du kontakter Ecreo via formularen videregiver du dine informationer til Ecreo. Ved jobansøgninger deles dine oplysninger med Recruit IT ApS og HR-ON ApS, som vi anvender i forbindelse med vores ansættelsesforløb. Ecreo anvender alene dine oplysninger til at håndtere din forespørgsel.

Tag en snak med Martin

Martin Saaby

Martin Saaby

Business Developer