Fra Umbraco 7-8 til 9+

Kategori

  • #Umbraco

Dato

1. september 2022

Se også

Umbraco 9 er skridtet ind i fremtiden for Umbraco, som flytter den fra en stabil men dog forældet platform til de nyeste versioner af .NET.
Opgraderingen fra 7 eller 8 til 9 er en større sag - men ikke uoverskueligt stor.
Som almindelig bruger vil du opleve Umbraco som du kender det - blot hurtigere og en smule mere poleret.
De fleste og største er ændringer er underliggende:

Opgraderet fra NET framework til NET core

Dette opgraderer det underliggende framework fra det gamle .NET framework til det nye .NET core. Dette betyder bla. at Umbraco nu kan køre på andet end Windows, fx. Mac eller Linux, og åbner op for at mange flere kan arbejde med Umbraco.
Derudover giver det en masse udviklingsmæssig fordele, da platformen simpelthen bare er mere moderne og løser mange af de udfordringer der har været indenforudvikling de seneste år.

Nyt udviklingssetup

Med opgraderingen af platformen er udviklingssetuppet blev mere enkelt og nemmere at gå til. Vi oplever at der spares en del tid på dressering af selve teknikken, og kan bruge mere tid på at udvikle noget der rent faktisk giver værdi.

Hurtigere platform

.NET core er ganske enkelt bare hurtigere, alene denne opgradering vil gøre dit website hurtigere.

Nemmere adgang til eksternt login eller 2 faktorautorisering.

Har du allerede et Active Directory af brugere du gerne vil bruge til log ind til din Umbraco løsning, gør Umbraco 9 dette meget nemmere, med indbyggede extensionpoints til netop tilføjelse af eksterne login udbydere. Hvad der før krævede en del ekstra udvikling, kræver nu blot lidt konfiguration, og I nogle tilfælde lidt farvelade for at gøre det ekstra brugervenligt.
Ligeledes er der indbygget extension points for at koble 2-faktor autorisering, fx. via Google eller Microsofts authenticate apps op på dine logins.

Endnu bedre brugstracking af medier og indhold

Kender du det at du får slettet en side eller et billede som en anden side er afhængig af? I de nyeste versioner, holder Umbraco selv øje med om du er ved at skyde dig selv i foden, og advarer dig inden du gør det.

Samme features som Umbraco 8

Umbraco 8 er fulgt med ift. de fleste features, så er du på seneste version af Umbraco 8, så vil du sandsynligvis ikke få flere nye features. Er du ikke, kan du glæde dig til fx.

Content Version cleanup

Hver gang en side udgives i Umbraco gemmes en kopi af den foregående, så du nemt kan rulle tilbage. Over tid bliver dette til en ret stor mængde data. Derfor sørger Umbraco nu for at rydde op i dette, og du kan via konfiguration bestemme hvor mange og hvor længe kopier af tidligere udgaver af sider skal gemmes.

Vil du høre mere?

Telefon

Når du kontakter Ecreo via formularen videregiver du dine informationer til Ecreo. Ved jobansøgninger deles dine oplysninger med Recruit IT ApS og HR-ON ApS, som vi anvender i forbindelse med vores ansættelsesforløb. Ecreo anvender alene dine oplysninger til at håndtere din forespørgsel.

Tag en snak med Casper

Casper

Casper Stendal

Partner